Danmarks Håndarbejdslærerforening

DANMARKS HÅNDARBEJDSLÆRERFORENING OG

DANMARKS SLØJDLÆRERFORENING

INDBYDER TIL

LANDSDÆKKENDE PROJEKT 2011:

HÅNDVÆRK I NYE DIMENSIONER KNUDER OG KNASTER INSPIRATIONSOPLÆG OG TILMELDING

Sy en ”slange”, knyt et knob, dekorer og der fremkommer en dukke, et fabelvæsen eller noget helt andet.

Her sidder Knudedukken Knud højt til vejrs på sin knast.

NU SKER DET…
I DEN NÆSTE PERIODE SKAL VI I HÅNDARBEJDE OG SLØJD LAVE BILLEDER, VÆSNER, SMYKKER, æSKER, TING… JA, BRUG JERES FAnTASI, FOR VORES ARBEJDER SKAL MED PÅ UDSTILLInGER OVER HELE LAnDET I FORÅRET 2011.

I undervisningen skal vi under den fælles overskrift

”HÅNDVÆRK I NYE DIMENSIONER – KNUDER OG KNASTER”
sammen med vores elever fremstille ” ting – objekter ” til udstilling uden for skolen.

Vi skal sætte fokus på vores fag. Vise, hvad vi kan.

En knude kan være en udfordring, der skal løses. Undervejs kan der være knaster, der skal ryddes af vejen, eller som bare skal passeres. En knude kan også vise sig at være en løsning. Hvilken indpakning fungerer, hvis ikke båndet omkring er bundet forsvarligt?

Modsat er den gordiske knude uløselig.

Hvilke knuder og knaster kan løses i vores fag? To ender, der bindes sammen, dvs. to fag, der indgår i løsningen af en opgave, måske en opgave, hvor de to fag har brug for hinanden. Håndværk i nye dimensioner: En miniature eller en oversize? Eller på en ny måde?

Brodere på træ, strikke af metal, flette af ukrudt, væve med træ eller ledninger?

Her er muligheden for at eksperimentere ”skævt” og gerne i samarbejde med andre af skolens fag.

Knuden, der skal bindes, kan bestå i, at forskellige materialer skal arbejde sammen.

DET OVERORDNEDE FORMÅL ER AT

problemløsning og design indgår i opgaven, således at eleverne oplever samspillet mellem idé, planlægning og udførelse.
klassen arbejder ud fra et fælles tema.
der kan lægges yderligere retningslinier ind i opgaven – læg evt. krav om bestemte fagdiscipliner.
der eksperimenteres med materialer, teknikker, farver, form og funktion.
der evalueres dels undervejs, men naturligvis også til slut. Vedlæg så disse ideer og overvejelser ved de færdige arbejder på udstillingerne.

Som det ses, er der i oplægget til landsudstillingen plads til rigtig mange løsningsmuligheder. Det er vigtigt for os, at de faglige krav til proces og produkt sættes højt. Med andre ord: Stil krav til dig selv og dine elever.

God fornøjelse med alle mulige og principielt umulige projekter rundt omkring i det ganske land. Vi glæder os til at se og høre om jeres arbejder og eksperimenter, og frem for alt, at I har det sjovt og gør jer nogle nyttige erfaringer undervejs.

ET ARMBÅND AF CYKELSLANGE MED PERLER
Knuder og knaster i processen fra ideen over udførelsen til det færdige arbejde.

Idé

Leddelt armbånd bestående af smalle ringe af cykelslange med en perle på hvert led. Intet låsetøj – armbåndet skal trækkes over hånden. Cykelslange er jo et elastisk materiale.

Første ”knast” i processen var valget af cykelslange. Fra et andet projekt lå smalle ringe klippet af en cykelslange. Denne slange var ret smal og det blev for småt at arbejde med. For svært at samle leddene og det endda uden perler på. En lidt bredere cykelslange måtte i brug. At der skulle klippes smalle ringe, 3 til 4 mm., var ingen knude i processen. Det lå jo i selve ideen.

Næste ”knast” var valget af perler. De fine glasperler blev hurtigt lagt af vejen. Hullerne så alt for små ud. I stedet valgtes træperler med en rimelig stor hulstørrelse. Skulle de være for små, ville det være muligt at bore eller file dem lidt ud. Det blev ikke nødvendigt.

Løsningen blev i stedet at bruge en kraftig snor som hjælp til at trække perlerne ned over cykelslangeleddet.

Det viste sig lettest at samle to cykelslangeringe, at trække en perle på og dernæst sætte den næste cykelslangering på. Sørg for perlerne ligger rigtigt inden næste led påsættes.

Cykelslangeringene er samlet ved at putte den ene ring gennem den næste, putte den anden ende igennem og lirke det hele på plads. Fortsæt til den ønskede længde.

Afslutningen:
Denne ”knast” er ikke helt ryddet af vejen. Den foreløbige løsning blev en knude: Et stykke cykelslangestrimmel gennem de to endeled med et råbåndsknob og så klippe enderne af så tæt på som muligt.

Irene Egeskov Andersen

PÅ KRYDS OG TVÆRS
Et oplæg til knuder og knaster

At have en faglig kunnen, få nogle ideer og så ellers prøve af, det er et kernefelt i vores fag.

Jeg har af og til sat mine elever i gang med at lave spil. Gamle velkendte spil i egen udformning, men også nytænkte spil. Det sidste er svært. Det er en lang tankerække, der skal være styr på, før fremstillingen kan gå i gang.

For at hjælpe eleverne har jeg beskrevet, hvordan et spil skal spilles, og hvordan det skal opbevares mellem spillene.

Og så var det ellers i gang.

For at løse opgaven blev det nødvendigt at inddrage kunnen fra andre fag.

QUADRO
To spillere. 16 brikker. Spilleplade med 4 x 4 pladser. Lav en række med 4 ”ens” og du har vundet. Den første spiller vælger en brik som 2. spilleren skal anbringe. Så vælger 2. spilleren osv. Enkelt MEn, det er ikke let, for man vil jo selv vinde.

Spillebrikkerne skal laves efter følgende krav. Du skal lave brikkerne så der altid er 8 brikker, der har no- get fælles, og kun netop disse 8 brikker. Du skal give brikkerne 4 forskellige markeringer. Markeringerne skal kunne ses fra begge sider.

Her kommer problemerne, hvordan løses det problem?

Løsning: Læg 16 dominoagtige brikker op 4 x 4. Kald rækkerne A,B,C og D fx vandret og 1,2,3 og 4 lodret. Gør noget ved række A og B. På plads med brikkerne. Lav noget andet ved brikkerne i række A og C. På plads. noget nyt skal laves ved brikkerne i række 1 og 2. På plads og så er det række 1 og 3’s tur. Så er brikkerne færdige og ikke 2 brikker er ens.

Så mangler spillepladen. Lav en ”tobakspung”, der både kan være spilleplade og opbevaringsplads.

Skal du have ideer til markeringer? Brændemærker – ikke glødeskrivning. Huller i forskellig diameter.

Huller undersænket. Hjørneafrunding. Gavl markering.

Poul Sten Rasmussen

BALANCE -UBALANCE/RO –URO/BEVÆGELSESTILSTAND

Dette var overskrifterne til en snak med eleverne om

Hvad er uro - ro

Hvornår er der balance

Hvordan kan vi fremstille balance

Skal vores balanceting stå, hænge, vippe eller køre rundt

Skal den stå ude eller inde eller i et bestemt lokale

Vi startede med en ”stille ”time, hvor hver elev skrev stikord ned, derefter tegnedes forslag.

Eleverne blev delt i grupper med 3 i hver. Vi enedes om nogle kategorier, vi ville arbejde indenfor. På en arbejdsseddel noteres størrelse, placering, materialeønsker, tema, inden arbejdet påbegyndes. Herefter tegnes op i færdig størrelse, og afprøvninger i forskellige materialer foretages, inden arbejdet sættes igang.

Vi hentede inspiration i bl.a. logoer, Flensted Jensen mobiler, Heerup og Storm P.

Hanni Eskildsen

ÆSKER

Hvor stor er en æske?

Bliver den en kasse, hvis den bliver for stor??

Hvad skal den indeholde?

Hvilket materiale er den fremstillet af?

Hvor stort ”hulrum” har den?

Har den et låg?

Og en bund?

Skal låget være til at løfte af? skrue af? dreje af? hængsle af?

… og er det lavet af samme materiale som resten af æsken?

"De illustrerede æsker er fremstillet i træ eller acryl. Bund og låg i forskellige materialer: Gummi, metal, træ – drejet, foldet".

Pia Jean Martinussen

STYRBARE DUKKER

Det begyndte til et møde om klassen. Hvordan fik vi nået rundt om alle de ting, vi ville nå? Kunne vi slå flere fluer med et smæk? Og så kom det. Sløjd og håndarbejde kunne noget, der gjorde det lettere for andre fag at opfylde deres mål. Vi kunne lave styrbare dukker, klæde dem på, så eleverne kunne komme rundt om dramaøvelser, drejebøger, rollespil, historieskrivning, filmoptagelse, og der var så samtidig et kraftigt indslag på klasseforældremødet.

Hvor er så knuderne og knasterne? Selv om du er godt forankret fagligt, kan du så bare begynde nu?

Der er mange, mange overvejelser, der skal være gjort først. Hvem skal din dukke være? Hvordan skal udtrykket være? Tøjet skal passe til rollen, din dukke skal spille, men hvordan laver man knæene, så de kan bøje? Hvordan får man benene til at bevæge sig? OSV. OSV.

Dukkekroppen i ordentlige proportioner. Armene forlænges lidt af øsknerne, der er bevægeligt led ved skuldrene. Hvor meget sløjd kan der kræves af eleverne? Kan de lave leddene i træ? Hovedet laves af flamengo, der beklædes med papmache. Før der males, bores der huller til rundstokke med øskner i. Leddene laves og det er vigtigt ikke at sætte sko fast af hensyn til iklædningen. Øskner placeres. Styrehåndtaget fremstilles. Snoretrækket monteres, så god spillehøjde fås. Bare vent, eleverne – og deres lærere – går helt amok.

Så skal der laves tøj. Meget stor faglig bredde er mulig. når tøjet skal på, stikkes styretråden gennem tøjet og monteres igen i håndtaget. Det er en rigtig god ide at lave en snor ad gangen. Kan dukkerne ikke hænge i fred under processen, er det praktisk at give dukken en roter’tur, så trådene ikke filtres.

God arbejdslyst.

Poul Sten Rasmussen

Projektets forløb:

Inspirationsblad august 2010
Tilmeldingsfrist 10. november 2010
Inspirationsblad november 2010
Udstillingsliste: Se hjemmeside
Indleveringsdato fastsættes regionalt og udmeldes senest 1. marts 2011.

Udstillingsstederne findes af de regionale arbejdsgrupper, men på tilmeldingen må du gerne komme med forslag. Har du lyst til at deltage i en arbejdsgruppe, kan du henvende dig til din regionsleder/ kredsformand. Som det fremgår af det skitserede forløb, vil du modtage ny inspiration og information gennem vores blade og på årets efterårskonference den 25/10 2010 i DGI byen København og den 9/11 2010 i Vingsted.

På vores hjemmesider kan du under din region/kreds se, om du har mulighed for at deltage i lokale inspirationskurser eller – møder i forbindelse med projektet.