Vedtægter for den Reiersenske Fonds gave til fremme af undervisning i håndarbejde og sløjd i København og sjællandske købstæder.
§ 1: Legatets navn er DEN REIERSENSKE FOND´s gave til fremme af undervisning i håndarbejde og sløjd i København og sjællandske købstæder.
§ 2: Legatets hjemsted er Skanderborg kommune.
§ 3: Legatets renteindtægt anvendes til styrkelse af den faglige pædagogiske udvikling af undervisning i grundskolen gennem
1. Tilskud til kurser, videreuddannelse eller studierejser for håndarbejds-
og sløjdlærere.
2. Tilskud til igangsættelse af nye projekter til fremme af de to fagområder.
Anvendes hele renteindtægten ikke i året, henlægges den til næste års renteindtægt og herefter kan den tillægges kapitalen.
Bekendtgørelse om legatets uddeling finder sted i “HÅNDARBEJDE I SKOLEN” og “SLØJD” og ansøgninger sendes til bestyrelsesformanden senest 1. maj og 1. november.
§ 4: Legatets formue udgør 270.000 kr. Formuen er placeret i obligationer. Papirernes navne fremgår til enhver tid af den årlige depotliste.
§ 5: Der er ikke tillagt særlige rettigheder for stifteren eller dennes slægtninge.
§ 6: Bestyrelsen består af 3 medlemmer. Bestyrelsen sammensættes med:
1 medlem valgt fra styrelsen for
DANMARKS HÅNDARBEJDSLÆRERFORENING
1 medlem valgt fra styrelsen for
DANMARKS SLØJDLÆRERFORENING
1 medlem udpeget af de to foreningers styrelser blandt personer med særlig
interesse for fagene sløjd og håndarbejde.
Medlemmerne fra DH og DS vælges for 1 år af gangen ved den årlige
konstituering.
Det 3. medlem udpeges for en tre-årig periode pr 1.4 startende 1.4.01
Bestyrelsen konstituerer sig selv og udfærdiger selv forretningsorden.
§ 7: Regnskabet føres på skift af Danmarks Håndarbejdslærerforening og Danmarks Sløjdlærerforening og revideres af disses revisorer.
Regnskabsåret er 1. jan. - 31. dec.
§ 8: Beløb, der indvindes ved udtrækning eller indfrielse af aktiver, samt indkøb af
nye aktiver til under pari kurs, lægges til kapitalen.
Legatets midler skal stedse være anbragt efter reglerne for umyndiges midlers
anbringelse, dog kan mindre beløb, der ikke kan anbringes på denne måde
indsættes på konto i et pengeinstitut.
§ 9: Bestyrelsen fører en protokol, hvori alle afgørelser vedrørende legatet indføres, ligesom nærværende vedtægt og det årlige regnskab samt revisions-
bemærkninger indføres
§ 10: Ovenstående legatvedtægter, som er etableret på grundlag af legat af 1. januar
1932, træder i kraft 1. september 1989.
Ændret/revideret 11. maj 1994, 1. oktober 2001 og 8. november 2002.
Bestyrelsens sammensætning pr. 1.-5. 2007:
Danmarks Håndarbejdslærerforening Sahra Gille,
Ordrup Jagtvej 107, 2.th.
2920 Charlottenlund
Danmarks Sløjdlærerforening Stina Højgaard
Hasselvænget 25, Nyråd
4760 Vordingborg
”Det 3. medlem” Kurt Svarre
Solbakkevej 11, Dalby
3630 Jægerspris