Håndværk og design
Der undervises i håndværk og design på 4.-9. klassetrin
Formål
Stk. 1
Formålet med undervisningen i håndværk og design er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. Endvidere skal eleverne blive i stand til at overskue samspillet mellem ide, planlægning og udførelse og udvikle færdighed i at fremstille produkter med æstetisk og funktionel værdi.
Stk. 2
Gennem udfordringer i designprocessen får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og personligt engagement. Derved udvikler eleverne tillid til egen formåen og erkender værdien ved æstetisk/praktisk arbejde
Stk. 3
Eleverne gøres fortrolige med historisk og nutidig materiel kultur, samt områder som arbejdsmiljø, miljø og ressourcebevidsthed. Eleverne opøves desuden i samarbejde, medbestemmelse og medansvar. Refleksion og dialog er bærende elementer i undervisningen.
Slutmål.
Materialer, værktøj og håndværksmæssige færdigheder
Undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at
Design i proces og produkt.
Undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at
Det samfundsmæssige og kulturelle indhold
Undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at
Læseplan
Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder.
Hovedvægten lægges på det skabende håndværksmæssige arbejde med fremstilling af produkter.
Glæden og udfordringen ved at omsætte egne ideer, fordybe sig i designprocessen og forvandle fagets materialer til konkrete produkter er grundlæggende for undervisningen i håndværk og design
Undervisningen udvikler elevernes håndværks- og udtryksmæssige færdigheder og leder frem mod fremstillingen af personlige produkter
Materialer, værktøj og håndværksmæssige færdigheder
Det centrale i dette område er, at eleverne opnår færdigheder i at bruge relevante teknikker, redskaber og maskiner ved bearbejdning af materialer
I undervisningen indgår kendskab til forskellige materialers oprindelse, fremstilling, egenskaber og muligheder, samt krav til behandling og vedligeholdelse.
Med afsæt i de håndværksmæssige færdigheder og under gensidig inspiration arbejder eleverne med at give deres ideer fysisk form.
Eleverne skal kende og efterleve sikkerhedsmæssige forskrifter for værktøj og maskiner. Eleverne skal ligeledes lære om risiko ved arbejde med farlige stoffer samt regler for bortskaffelse.
Det praktiske arbejde tilrettelægges således at eleverne lærer hensigtsmæssige arbejdsstillinger og i øvrigt lærer at bruge og indrette arbejdsområdet i overensstemmelse hermed
Eleverne skal arbejde med at
Design i proces og produkt.
Eleverne opøver færdighed i at planlægge og gennemføre arbejdsforløb fra inspiration og idé til planlægning, udførelse og evaluering. Hele designprocessen behøver ikke gennemløbes hver gang, da eleverne gradvist skal indføres i at gennemføre et forløb fra idé til præsentation af produktet.
Det centrale i området er, at eleverne indtager en eksperimenterende holdning til udformningen af produkter i forskellige materialer. De skal have mulighed for at udtrykke sig personligt i en æstetisk arbejdsproces. Der fokuseres på de skabende og kreative processer, hvor eksisterende viden kombineres på en ny måde. Der skal være mulighed for fantasi og fordybelse, så fremgangsmåder og teknikker kan bruges utraditionelt.
I arbejdet inddrages elevernes kendskab til, hvordan forskellige tidsaldre og kulturer har formgivet ting.
Eleverne skal arbejde med at
Det samfundsmæssige og kulturelle indhold
Det centrale ved det samfundsmæssige og kulturelle indhold i håndværk og design er, at eleverne oplever glæde ved at arbejde med kreative håndværksmæssige processer og derigennem opnå forståelse for den manuelle kulturs betydning for samfundets udvikling.
Eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder i at anvende såvel nutidige materialer og teknologi, som traditionelle fremstillingsformer fra historiske perioder og andre kulturer.
Ressource og miljøhensyn er et vigtigt aspekt i faget. Samspillet mellem det etiske og det æstetiske indgår i diskussioner og influerer på elevernes valg af materialer og fremstillingsformer.
Undervisningen omfatter forskellige former for formidling af elevernes og andres produkter gennem udstillinger eller anden form for præsentation. Museumsbesøg, udstillingsbesøg og samarbejde med lokale håndværkere og kunstnere kan inddrages i undervisningen.
Eleverne skal arbejde med at